Her er du: Pedersen&NielsenServices list › Vedligeholdelse

Service 2.0

Vedligeholdelse: Selvfølgelig er dem, der udviklede og byggede bilen, også de bedste til at servicere den.

Service 2.0
Men god service handler også om at tage sig godt af sine kunder. Og vi ved, at der findes meget mere i dit liv end biler. Derfor skal det være hurtigt, nemt og fyldt
med fordele at være kunde hos os. Vores nye service er indrettet efter dig, dit liv og din Volvo: Velkommen til Volvo Service 2.0.

  • Forlænget Volvo assistance
    
Volvo Assistance hjælper dig bl.a., hvis bilen svigter, løber tør for brændstof eller punkterer. Hver gang du får original Volvo Service, forlænger vi din Volvo Assistance med 1 år. Det betyder, at du kan få international vejhjælp i op til 10 år – helt uden omkostninger. Så kan du tage på bilferie med den sikkerhed, at hjælpen altid kun er 45 minutter fra dig.
  • Gratis opdateringer
    Hos Volvo forbedrer vi hele tiden vores software. Opdatering til den nyeste software til din bil (f.eks. klimaanlæg) er en del af Volvo Service 2.0. Der findes opdateringer til alle Volvo modeller fra 1999 og frem.
  • Lejebil ved service
    Det kan være svært at undvære bilen, når den er til service. Derfor har vi gjort det nemt for dig at leje en anden Volvo til en rimelig pris. Du reserverer den hos din servicetekniker.
  • 24-timers telefonservice
    Kontakt os, når det passer dig. Du kan nå os, som du plejer. Men gennem vores
nye telefonservice + 45 70 11 28 00 kan du nu også kontakte os døgnet rundt, syv dage om ugen, 365 dage om året.

Den perfekte kombination
Dit autoriserede Volvo værksted er det eneste værksted, der med garanti kan tilbyde dig den unikke kombination af Volvo Original Reservedele, Volvos unikke metoder og ekspertisen hos de specialuddannede Volvo teknikere. Denne kombination kalder vi Service Plus. Når du benytter dig af Service Plus, ved du ikke kun, at din Volvo bliver holdt i den bedst mulige stand, og at den ikke vil give dig problemer i de næste mange år. Du ved også, at dit værksted KUN anvender Originale Reservedele, således at din Volvo bliver ved med at være en Volvo, og at den bevarer sin oprindelige sikkerhed og kvalitet. Herudover ved du, at arbejdet bliver udført hurtigt, professionelt og effektivt af personer, der kender din bil bedre end nogen som helst andre.

Særlig ekspertise
Vores teknikere bliver løbende bedømt og trænet i henhold til Volvo Cars' høje kompetencestandarder - og i forbindelse med modelopdateringer - og derfor er de de eneste teknikere, der har den fornødne ekspertise til at kunne give din Volvo den bedst mulige pleje. Vi "lever og ånder" for Volvo. Vi kender disse biler lige så godt, som vi kender vores egen bukselomme. Og du vil få glæde af denne viden, uanset hvilket stykke arbejde, det drejer sig om - lige fra almindelig simpel vedligeholdelse til kompliceret fejlsøgning.

Skræddersyede metoder
I forbindelse med opretholdelsen af det højest opnåelige kvalitetsniveau er det nødvendigt at anvende skræddersyede reparationsmetoder og det rigtige specialværktøj. Volvo har altid udviklet gode arbejdsmetoder i et tæt samarbejde med den enkelte bils produktions- og design team. Dette samarbejde sikrer, at vores metoder og diagnosesystemer er blandt de bedste i nutidens bilindustri.
Vi anvender mere end 4.000 skræddersyede metoder til hver bilmodel. Vores teknikere har direkte adgang til alle disse metoder i det mest sofistikerede service informationssystem i bilverdenen - VIDA-systemet. Dette system hjælper teknikeren til at arbejde på den mest rationelle måde og i overensstemmelse med de højeste sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Volvo Original Reservedele
En af hovedhjørnestenene i Volvos sikkerhedstankegang er, at vi betragter bilen som et system, hvor enhver komponent arbejder sammen med de øvrige komponenter på en helt specifik måde, således at der skabes en komplet enhed, der arbejder optimalt.
Når en komponent skal udskiftes, er der kun en måde, hvor man kan være absolut sikker på at bevare den oprindelige sikkerhed og kvalitet. Og det er at vælge reservedele, der er produceret i overensstemmelse med Volvos krav til sikkerhed, kvalitet og omsorg for miljøet. Volvo Original Reservedele. Volvo Original Reservedele er de eneste reservedele, der med garanti kan opfylde det samme kompromisløse løfte som selve bilen. De er produceret i henhold til Volvos detaljerede specifikationer, og de er omfattet af de samme kvalitetssikringsprocedurer som de komponenter, bilen oprindeligt blev samlet af.