Her er du: Pedersen&NielsenNy VolvoModeloversigt › Volvo V60

Volvo V60

Den nye V60 er designet til at tilpasse sig dit liv

Fra

370.095

Alle biler er vist med ekstraudstyr

Hvorfor opgive spændingen ved at køre, bare fordi du har behov for at transportere ting?

Den nye V60 er designet til at tilpasse sig dit liv, uanset hvad du foretager dig. Den er lavet til folk, der har brug for stationcarens alsidighed, men ønsker en moderne sportsvogns avancerede køreegenskaber. Det er derfor, vi kalder den en sportswagon. Så ud over at have al den komfort og luxus, du forventer af en Volvo stationcar, er dette en sand førerens bil – og du ved, hvad vi mener, hvis du er den slags person, der foretrækker at tage den lange vej hjem fra arbejde for at afrunde dagen med et smil på læben.

Vi har for nyligt styrket bilens køreegenskaber, design og funktioner med en lang række opdateringer, der vil gøre det svært for dig at finde en begrundelse for ikke at sætte dig bag rattet. Og selv når du ikke kører, vil V60 få dig til at smile med sit udseende – vore designere har understreget dens tætte vejkontakt og gjort dens front lidt barskere og mere selvsikker, mens den har bevaret det stilrene, moderne skandinaviske design, som har gjort V60 til så stor en succes lige fra dens lancering.

Det er ikke din sædvanlige stationcar
Vi har arbejdet hårdt for at kombinere vores V60’s alsidighed og lastkapacitet med naturlig køredynamik, så den ligesom dens søster, S60 sedanen, reagerer loyalt på dine ønsker. Når du f.eks. accelererer ud af en snæver kurve vil din V60 følge den vej du vælger med næsten telepatisk nøjagtighed. En god undervogn er altafgørende for dette, og du kan vælge mellem fire typer i henhold til din foretrukne kørestil: Touring, Dynamic, Four-C og R-Design Sport undervogn.